Kurser - Kompetenceudvikling i simulationsrummet
Her kan du se de forskellige kurser, der tilbydes gennem simulationsrummet på Plejecenter Baunehøj.
I simulationsrummet afholder vi løbende kurser og færdighedstræninger for plejepersonale i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Her kan du læse om de forskellige kursustyper, og via kursusportalen kan du tilmelde dig de aktuelle hold.
Praktisk info
Kurserne er primært tiltænkt relevant sundhedspersonale i Center for Sundhed og Omsorg (CSO) i Lyngby-Taarbæk Kommune. Inde på hvert enkelt kursus står der nærmere beskrevet, hvilken faggruppe kurset er tiltænkt - fx ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter eller sygeplejersker.
Vores Hjerte-Lunge-Rednings kursus er tiltænkt alle medarbejdere i CSO.
Kurserne afholdes alle i Simulationsrummet på Plejecenter Baunehøj. Indgang enten gennem hovedindgang på Bauneporten 26 eller bagindgang på Carlshøjvej 68, 2800 Kongens Lyngby. Der er skiltning til Simulationsrummet fra begge veje.
Vores kurser indeholder elementer af undervisning, færdighedstræning og praksisnære refleksioner. I alle dele af kurset er der stor fokus på deltagerinvolvering.
Kurserne varer 2½ time og er planlagt enten fra kl. 08.00 - 10.30 eller 12.30 - 15.00. Kurserne starter til tiden, så sørg for at komme i god tid. Det er ikke muligt at gå før tid. Der tilbydes kaffe, the, kakao og vand fra køkkenet overfor Simulationsrummet.
Tilmelding foregår gennem kursusportalen. Følg linket nedenfor boksen til at blive ført derhen. I søgefeltet (hvor der står "find arrangement", skriver du "Sim" og trykker enter. Så fremkommer alle kurserne der tilbydes i kronologisk rækkefølge.