Kompressionsbehandling - Kompetencekursus for SSA

Formålet med kurset er at give kursisterne den nødvendige viden og færdigheder til at anlægge, administrere og monitorere kompressionsbehandling i overensstemmelse med gældende retningslinjer, med henblik på at styrke kvaliteten af plejen og øge patientsikkerheden hos den enkelte borger.

På kurset får du svar på følgende læringsmål:

Forstå grundlæggende principper
               Hvad er et ødem?
               Hvordan opstår et ødem?
               Hvad kan vi gøre ved det?
               Hvad er effekten af kompressionsbehandling?

Identificere indikationer og kontraindikationer
                                  Hvem har gavn af kompressionsbehandling?
                                  Hvor længe anvendes kompressionsbind?

Korrekt teknik
                                  Anlæggelse af kompressionsbehandling

Dokumentation og opfølgning
                                  Hvordan skal det dokumenteres i Cura?
                                  Hvad skal man være opmærksom på fremadrettet?

Varighed

Kurset varer 2½ time og er planlagt enten fra kl. 08.00 - 10.30 eller 12.30 - 15.00. Se det enkelte kursus på Plan2Learn. Sørg for at komme i god tid, da vi starter til tiden. Det er ikke muligt at gå før tid. Der tilbydes kaffe, the, kakao og vand fra køkkenet overfor Simulationsrummet.

Adresse

Simulationsrummet ligger på Plejecenter Baunehøj. Indgang enten gennem hovedindgang på Bauneporten 26 eller bagindgang på Carlshøjvej 68, 2800 Kongens Lyngby. Der er skiltning til Simulationsrummet fra begge veje.

Tilmelding til kurset skal ske efter aftale med nærmeste leder. Det gøres gennem Plan2Learn.

Hvad er et ødem?

Et ødem er en hævelse, der opstår som følge af ophobning af ekstra væske i vævet (interstitiel væske). Ødemer ses hyppigst i benene, primært fordi tyngdekraften gør det vanskeligere for væsken at transporteres tilbage mod hjertet. Ødemer kan også forekomme andre steder i kroppen, men kompressionsbehandling anvendes overvejende ved ødemer i underekstremiteterne.

Kroppens væskefordeling og normale regulering

Cirka 60 % af kroppens vægt består af væske.

• Omtrent 2/3 findes inde i cellerne (intracellulær væske)

• Ca. 1/3 findes uden for cellerne (ekstracellulær væske), hvoraf størstedelen er interstitiel væske

I kapillærerne sker der løbende udveksling af ilt, næringsstoffer og væske mellem blodbanen og vævet. En del af væsken føres tilbage til blodbanen, mens overskydende væske dræneres via lymfesystemet. Ødemer opstår, når denne balance forstyrres.

Årsager til ødemdannelse

Ødemer kan overordnet forklares ved ubalance i ét eller flere af følgende tre hovedmekanismer:

1) Det cirkulatoriske system
Nedsat hjertets pumpefunktion, nedsat venøst tilbageløb eller manglende aktivering af venepumpen kan medføre øget venetryk og udsivning af væske til vævet. Kompression kan i disse tilfælde fremme tilbageløbet – men hos borgere med nedsat hjertefunktion kan dette være risikabelt. Derfor er opstart af kompressionsbehandling altid en lægelig ordination.

2) Lymfesystemet
Hvis lymfesystemet ikke kan drænere væske tilstrækkeligt, ophobes væsken i vævet. Det kan fx ske efter kirurgi, traumer eller ved sygdomme, hvor lymfekar eller lymfeknuder er beskadigede eller fjernet.

3) Biokemiske forhold
Ændringer i kroppens salt- og proteinbalance kan påvirke den osmotiske regulering og føre til ødemdannelse. Dette ses blandt andet ved underernæring, alkoholmisbrug eller visse sygdomstilstande.

Hvorfor behandle ødemer?

Ødemer er sjældent farlige i sig selv, men kan medføre en række gener og komplikationer, herunder:

• nedsat bevægelighed

• smerter og tyngdefornemmelse

• nedsat sårheling

• øget faldtendens

• nedsat livskvalitet

Formålet med behandling er at reducere ødemet og dermed forbedre borgerens funktion, mobilitet og trivsel.

Hvordan virker kompression?

Kompressionsbehandling virker ved at øge trykket i vævet, hvilket fremmer transporten af væske fra det interstitielle væv tilbage til blod- og lymfesystemet. Effekten understøttes yderligere ved bevægelse, hvor venepumpen aktiveres.

Behandlingen opdeles typisk i:

• en afvandingsfase, hvor kompressionsbandager anvendes

• en vedligeholdelsesfase, hvor kompressions- eller støttestrømper ofte benyttes (Se særskilt kursus til kompressionsstrømper)

Typer af forbindinger – Hviletryk og arbejdstryk

Kompression kan beskrives ud fra to typer tryk:

• Hviletryk: Det tryk, der virker på benet, når borgeren hviler

• Arbejdstryk: Det tryk, der opstår, når musklerne arbejder under bevægelse

I primærsektoren anvendes ofte bandager, der giver et højere hviletryk. Disse kaldes elastiske bandager eller langstræksbind. De giver et konstant tryk på benet, som virker både i hvile og ved aktivitet. Fordelen er, at borgeren ikke behøver at være aktiv for at få effekt, hvilket passer til mange af de ældre borgere i plejesektoren.

Bandager, som primært påvirker arbejdstrykket, kaldes uelastiske bandager eller kortstræksbind. De er meget effektive under bevægelse, men kræver, at borgeren er aktiv og ofte, samt at bandagen omlægges efter endt mobilisering for at opretholde effekten. Kortstræksbind har næsten ingen effekt i hvile, og anvendes derfor sjældent i primærsektoren.

Vigtigt: Mange omtaler kompressionsforbindinger ved deres producentnavn, fx Dauerbind eller Komprilanbind. Selvom disse ofte er langstræksbind, er det ikke altid tilfældet, og producenterne laver også kortstræksvarianter. Sørg derfor altid for at kende den konkrete type, inden bandagen anlægges, for at undgå fejlbehandling.

Tryk og gradueret kompression

Ved effektiv kompressionsbehandling tilstræbes et arbejdstryk ved anklen på omkring 40 mmHg, hvorefter trykket gradvist aftager op ad underbenet. Den graduerede kompression understøtter det venøse og lymfatiske tilbageløb. Trykket skal være tilpasset den enkelte borger.

Hvad kendetegner korrekt anlæggelse?

Korrekt kompression handler ikke kun om at opnå et bestemt tryk, men også om:

• jævn og glat anlæggelse uden folder

• korrekt dækning af ankel og underben

• stabil forbinding, der ikke glider

• tilpasning til benets form og omkreds

Trykket påvirkes blandt andet af bandagens stræk, overlap, bredde og benets omkreds. Derfor kan samme teknik give meget forskelligt tryk hos forskellige borgere. 

Hvornår virker kompression ikke?

Manglende effekt skyldes ofte:

• for lavt tryk

• for få omviklinger eller for lille overlap

• manglende tilpasning til benets størrelse

• at bandagen glider eller fjernes

Ved manglende effekt skal behandlingen revurderes.

Særlige forhold og kontraindikationer

Kompressionsbehandling må ikke iværksættes uden lægelig vurdering. Der findes tilstande, hvor kompression kan være kontraindiceret, herunder svær hjerteinsufficiens og uafklarede kredsløbsproblemer. Behandlingen skal altid tilpasses den enkelte borger.

Der må ikke klippes i almindelige kompressionsforbindinger, da det kan ændre trykfordelingen og forringe den kompressive effekt.
Undtagelse:
Selvklæbende engangsbandager (fx Coban) må klippes til, da de er beregnet til dette og ikke mister deres funktion ved korrekt tilklipning.

Coban-forbindinger

Coban og Coban 2 er selvklæbende, elastiske bandager, der ofte anvendes som kombinationsbandager. De består primært af langstræksmateriale, men indeholder en smule kortstræk, hvilket giver et lille ekstra arbejdstryk ved bevægelse.

Fordele:

• Hurtig og nem anlæggelse uden yderligere fastgørelse

• Stabilt tryk over flere dage

• Selvklæbende – glider sjældent

Ulemper:

• Dyrere end almindelige elastiske bandager

• Kræver lidt erfaring for at undgå ujævnt tryk

• Ikke nødvendigt, hvis almindelige elastiske bandager allerede er korrekt anlagt

Praktisk anvendelse:

• Det er først relevant at overveje Coban, når man har sikret sig, at de normale elastiske forbindinger er lagt korrekt, og der stadig er behov for yderligere effektivitet

• Coban anvendes typisk i 2 – 3 dage, afhængigt af indikation og behandlingstype. Typisk omlægning 2 - 3 gange om ugen.

• En korrekt anlagt Coban 2 kan sidde i op til en uge. Typisk omlægning 1 - 2 gange om ugen.

• Teknikken er i store træk den samme som ved langstræksbind, men der skal tages højde for selvklæbende egenskaber og risiko for ujævnt tryk. Coban 2 har en underbandage i form af skum i stedet for vat. Denne skum anlægges IKKE under hælen, da det kan nedsætte følelsen med underlaget, og øge risikoen for fald. Der anlægges stadig kompressionsforbinding rund om hele hælen. 

Hvor hurtigt ses effekt?

• Korrekt anlagt bandage kan give synlig reduktion af ødemer inden for få dage til uger, afhængigt af ødemets omfang.

• For langvarige ødemer kan det tage flere uger, før stabil effekt ses.

Hvornår revurdere behandlingen?

• Hvis der ikke ses effekt efter korrekt anvendelse, bør man overveje:

  • Om bandagen er lagt korrekt

  • Om borgeren har compliance til behandlingen (fx ønsker eller tolererer ikke tilstrækkeligt stramt bind)

• Hvis borgeren konsekvent ikke vil have bandagen korrekt på, kan behandlingseffekten være minimal, og det kan være relevant at seponere behandlingen – selvfølgelig efter lægelig vurdering.

Skal den af til natten?  

• En normal elastisk bandage bør sidde på om natten og omlægges dagligt.

• Mange borgere har den desværre ikke på om natten, hvilket mindsker effekten af behandlingen. Der kan være acceptable årsager til ikke at have bandagen på om natten, såsom gener eller smerter der påvirker søvnen, men som udgangspunkt bør den virke om natten også. 

• Hvis en bandage tages af til natten, er det meget vigtigt, at den pålægges igen tidligt næste morgen, og tages af så sent som muligt. 

VAR portal, procedure - Kompressionsbehandling: Elastisk kompressionsbandage:

https://www.varportal.dk/portal/procedure/10009/20 

VAR portal, vidensstof - Kompressionsbehandling

https://www.varportal.dk/portal/content/9417/20 

VAR portal. vidensstof - Kompressionsbehandling med bandager

https://www.varportal.dk/portal/procedure/81597/20 

Quick Guide til anlæggelse af kompressionsforbinding på underben (Af RegionH sårgruppe, maj 2024)

https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/RH.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-D5HGLX/$FILE/Quick-guide%20kompression%202024.pdf

Der er ikke nogen specifikke instrukser fra Lyngby-Taarbæk Kommune angående kompressionsbehandling. Der henvises til VAR portalens procedurebeskrivelser.