Gå til hovedindhold

Medicin 2 - Kompetencekursus for SSH

Målgruppe: Social- og sundhedshjælpere, ufaglærte eller andet personale, der har medicinadministration hos borgere.

Indhold

    Dette kursus styrker den grundlæggende forståelse for medicingivning og de vigtigste observationer i praksis. Kurset fokuserer på øjendråber, cremer og medicinske plastre. 

    Om kurset

    At styrke deltagernes viden og sikkerhed i håndtering og administration af øjendråber, cremer og medicinske plastre. 

    På kurset får du svar på følgende læringsmål:

    • Hvilke typer øjendråber findes der?
    • Hvad er rækkefølgen af øjendråber og tid imellem?
    • Administration og opmærksomhedspunkter af øjendråber
    • Hvordan optages creme gennem huden?
    • Hvad hjælper medicinske cremer mod?
    • Hvordan smører man creme på?
    • Hvad skal man være opmærksom på ved cremer?
    • Hvordan optages medicinen fra plastre?
    • Hvilke fordele har medicinske plastre?
    • Hvad skal man være opmærksom på?
    • Hvad må man IKKE gøre?

    Varighed

    Kurset varer 2½ time og er planlagt enten fra kl. 08.00 - 10.30 eller 12.30 - 15.00. Se det enkelte kursus på Plan2Learn. Sørg for at komme i god tid, da vi starter til tiden. Det er ikke muligt at gå før tid. Der tilbydes kaffe, the, kakao og vand fra køkkenet overfor Simulationsrummet.

     

    Adresse

    Simulationsrummet ligger på Plejecenter Baunehøj. Indgang enten gennem hovedindgang på Bauneporten 26 eller bagindgang på Carlshøjvej 68, 2800 Kongens Lyngby. Der er skiltning til Simulationsrummet fra begge veje.

     

    Max deltager antal

    Der er plads til 10 på kurset. Kurset aflyses ved mindre end 4 tilmeldinger.

     

    Bemærkninger

    Dette kursus er et af de 3 obligatoriske kurser for Social- og Sundhedshjælpere i Lyngby-Taarbæk Kommune, som del af det planlagte kompetenceløft. De andre obligatoriske kurser er:

    • Kompressionsstrømper
    • Medicin 1

    Tilmelding til kurset skal ske efter aftale med nærmeste leder. Det gøres gennem Plan2Learn.

    Vidste du at...

    • 💡 Kun 10 % af en øjendråbe bliver optaget. Resten løber enten ud af øjet eller ind via tårekanalerne. 

    • 💡 Et tykkere lag creme er IKKE ensbetydende med bedre effekt. Tværtimod kan et for tykt lag creme resulterer i en forstærkning af det oprindelige problem.

    • 💡 Medicinske plastre har eksisteret i over 100 år, men de moderne transdermale plastre, som kontrollerer medicinudgivelse, blev udbredt først fra 1980'erne. 

    Teori til kurset

    👁️ Anatomi og fysiologi – kort fortalt

    Øjet fungerer som et kamera, hvor lys brydes, fokuseres og omdannes til nerveimpulser i nethinden. For øjendrypning er særligt disse strukturer vigtige:

    • Øjenlåg og øjenvipper – beskytter øjet og fordeler tårer. Det nedre øjenlåg trækkes ned for at skabe konjunktivalsækken til dråben.

    • Hornhinden (cornea) – klar overflade; må aldrig røres af flaskespidsen.

    • Konjunktiva – tynd hinde over det hvide i øjet; her absorberes dråber bedst.

    • Tårekirtler og tårekanaler – dræner overskydende væske. Tryk ved inderste øjenkrog mindsker afløb til næsen.

    • Aldersforandringer – tørre øjne, nedsat motorik og øget følsomhed kan gøre øjendrypning sværere.


    👁️‍🗨️ Hvad sker der, når man drypper øjet?

    • Kun ca. 10 % af en dråbe optages i øjet. Resten løber ud eller drænes gennem næsen.

    • Derfor gives kun én dråbe ad gangen.

    • Vent 5–10 minutter mellem forskellige præparater, så dråben ikke skylles ud.

    • Blinkerefleksen kan presse medicinen ud – hjælp borgeren med at slappe af.


    💊 Typer af øjendråber

    1. Antibiotiske dråber
    Behandler bakterielle infektioner (fx conjunctivitis). Reducerer rødme, pus og irritation.
    Eksempler: chloramphenicol, fusidinsyre.

    2. Dråber mod tørre øjne
    Fugter og stabiliserer tårefilmen.
    Eksempler: hyaluronsyre, carbomer.

    3. Glaukom-dråber
    Sænker trykket i øjet ved grøn stær.
    Eksempler: latanoprost, timolol, brinzolamid.

    4. Steroid-dråber
    Dæmper inflammation efter operation, iritis/uveitis.
    Eksempler: dexamethason, prednisolon.

    5. Allergi-dråber
    Lindrer kløe, rødme og irritation.
    Eksempler: olopatadin, cromoglicinsyre.


    🧼 Forberedelse og hygiejne før øjendrypning

    1.  Tjek medicinskema, anbrudsdato og opbevaringskrav. 

    2.  Borgeren sidder med hovedet let bagover. 

    3.  Udfør håndhygiejne og tag handsker på. 

    4.  Rens øjet ved behov:

      - Tør fra næsen og udad, én vatrondel/gazestykke pr. strøg
      - Fjern alt sekret og dup tørt.
      - Skift handsker inden administration af dråberne.


    💧 Sådan gives øjendråber korrekt

    1. Forbered flasken (vend den nogle gange, ikke ryste – gælder ikke geler/viskøse dråber).

    2. Undgå berøring af flaskespids.

    3. Træk det nedre øjenlåg ned og skab konjunktivalsækken.

    4. Hold flasken ca. 0,5 cm fra øjet og dryp 1 dråbe.

    5. Tvivl om dråben ramte? – Dryp én ekstra.

    6. Bed borgeren holde øjet lukket 1–2 minutter.

    7. Tryk let ved inderste øjenkrog for at mindske afløb til næsen.

    8. Ved flere præparater:

      - Følg rækkefølgen jævnfør handlingsanvisningen. Vent i
      - 5 minutter efter dråber inden næste præparat, eller
      - 10 minutter efter salve/gel inden næste præparat

    9. Afslut med håndhygiejne og dokumentation.


    ⚠️ Vigtige opmærksomhedspunkter

    • Dryp i midten af konjunktivalsækken – ikke direkte på tårekanalen.

    • Følg rækkefølgen i handlingsanvisningen. 

    • Efter salve/gel er sløret syn normalt i et par minutter.

    • Kontakt sygeplejerske/læge ved:

      • Rødme eller irritation, der ikke aftager

      • Overfølsomhedsreaktioner

      • Manglende behandlingseffekt

      • Fejlmedicinering


    ❄️ Opbevaring af øjendråber

    • Holdbarhed efter åbning: typisk 28–30 dage.

    • Stuetemperatur (< 25°C): Beskyt mod sol og varme. Kassér dråber, der har været for varme.

    • Køleskab (2–8°C): Tag dråberne ud 5–10 minutter før brug, så de ikke er for kolde.

    • Tjek altid indlægssedlen – nogle præparater tåler kun kortvarig stuetemperatur.

    🧴 Cremer – kort overblik

    Cremer og salver bruges til at pleje, beskytte og behandle huden. De virker lokalt, fordi de primært optages i epidermis (overhuden), som er hudens øverste lag. Her fugter de huden, dæmper irritation eller behandler hudproblemer som tørhed, eksem eller infektioner.


    👩‍⚕️ Hudens opbygning – kort fortalt

    Huden er kroppens største organ og består af tre lag:

    1. Epidermis (overhuden)

      - Beskyttende barriere mod bakterier, sol og skader.
      - Her optages cremer og salver primært, og derfor virker cremer lokalt.
      - Hos ældre bliver laget tyndere → huden bliver tør, skør og mere sårbar. 

    2. Dermis (læderhuden)

      - Indeholder blodkar, nerver og bindevæv.
      - Huden mister med alderen elastin og kollagen → mere rynker, dårligere heling. 

    3. Subcutis (underhuden)

      - Fedt og bindevæv.
      - Mindskes hos ældre → øget risiko for tryksår. 

    👉 Hos ældre er huden derfor tyndere, tørrere og mere modtagelig for skader, og god hudpleje er vigtig.


    ⚠️ Typiske hudproblemer hos ældre

    Tør hud (xerose)
    Tør, skællet og stram hud, ofte med kløe og risiko for revner og infektion.

    Eksem
    Rødme, kløe og irritation – kan forværres af tørhed, allergi og friktion.

    Psoriasis
    Fortællede, skællende pletter. En kronisk tilstand, der kan variere i sværhedsgrad.

    Infektioner
    Bakterielle eller svampeinfektioner, fx fodsvamp eller erysipelas (rosen).

    Svamp i hudfolder
    Opstår i varme, fugtige områder (lysken, under bryst, mavefolder). Viser sig som rødme, kløe og brændende fornemmelse. Kan forebygges ved at holde huden tør og reducere hud-mod-hud kontakt.


    🧓 Borgerinddragelse

    Før hudbehandling startes, aftales det med borgeren:

    • hvorfor behandlingen gives

    • hvad effekten og evt. bivirkninger er

    • hvilke dele borger selv kan varetage (fx at smøre ben, mens personalet hjælper på ryggen)


    💧 Almindelige hudplejecremer

    Bruges til daglig vedligeholdelse og forebyggelse af problemer. De hjælper med at:

    • holde huden fugtig

    • styrke hudbarrieren

    • forebygge irritation, kløe og revner

    Gode rutiner:

    1. Brug fed fugtighedscreme dagligt.

    2. Brug solcreme SPF 30+ ved udendørs aktivitet.

    3. Undgå udtørrende sæber og lange varme bade.

    4. Hold øje med hudforandringer (rødme, sår, skrammer).

    5. Forebyg svamp ved at holde hudfolder tørre og bruge åndbart tøj.


    💊 Medicinske cremer

    Medicinske cremer bruges til målrettet behandling, fx:

    • Eksem (steroidcremer)

    • Psoriasis

    • Svamp

    • Hudinfektioner

    • Udtalt tør hud (karbamid- eller fedtbaserede præparater)

    Kun efter lægens anvisning.
    Inden påføring skal huden være ren og tør.


    ⏳ Varighed af behandling

    • Medicinske cremer: bruges i en begrænset periode (dage–uger). Stop ikke for tidligt. Følg lægens anvisning.

    • Hudplejecremer: bruges som daglig rutine for at bevare hudens sundhed.

    Kontakt sygeplejerske/SSA ved tvivl eller manglende effekt.


    🧼 Arbejdsgang ved hudbehandling

    1. Kontroller borgerens identitet og lægens ordination.

    2. Tjek lægemidlets navn, styrke, holdbarhed og anbrudsdato.

    3. Find værnemidler (handsker, evt. engangsforklæde).

    4. Udfør håndhygiejne og tag værnemidler på.

    5. Rens hudområdet ved behov (vand + mild sæbe). Dup tørt.

    6. Vurder hudens tilstand.

    7. Skift handsker og udfør håndhygiejne.

    8. Påfør præparatet i et tyndt lag, i hårvækstens retning, uden hårdt tryk.

    9. Lad cremen absorbere før påklædning.

    10. Fjern værnemidler og udfør håndhygiejne.

    11. Dokumenter i Cura.

    🩹 Medicinske plastre – kort overblik

    Medicinske plastre frigiver lægemiddel gennem hudens øverste lag og optages i den underliggende blodbane (transdermalt), hvilket giver en jævn, stabil optagelse over timer eller dage i hele kroppen. Det er især relevant hos borgere, der har svært ved at sluge tabletter, eller hvor stabil blodkoncentration er vigtig.

    Plastre undgår førstepassagen i leveren og giver derfor færre udsving i virkning og bivirkninger.


    🧴 Hud og optagelse

    For at virke skal lægemidlet passere:

    • Epidermis – hudens barriere; kun små, fedtopløselige stoffer passerer, hvilket medicinske plastre er designet til at gennemtrænge.

    • Dermis – her optages medicinen i blodkarrene og fordeles i kroppen.

    • Subcutis – fedtlag under huden, mindre vigtig for selve optagelsen.

    Optagelsen påvirkes af:

    • hudens tykkelse

    • blodgennemstrømning

    • hudens tilstand

    • temperatur

    • alder

    Tynd, ren og tør hud giver bedst optagelse. Derfor placeres de fleste medicinske plastre ved bryst, ryg eller overarme. 


    💊 Plastre i primær sektor

    De mest anvendte plastre i primær sektor er til:

    • Smertebehandling. Fx Fentanyl (12–24 timer til fuld effekt) eller Buprenorphin (24–36 timer)

    • Behandling af demens. Fx Rivastigmin (uger til mærkbar effekt)

    • Sjældnere: nitroglycerin, hormon- eller nikotinplastre

     


    ⚠️ Opmærksomhedspunkter

    Plaster kan give lokale hudirritationer. Huden skal altid inspiceres inden påsætning af nyt plaster. Hvis der er irritation gøres følgende:

    • Mild rødme: normalt og ufarligt → ro + nyt sted næste gang.

    • Kraftig irritation/allergi: stop plasteret midlertidigt og informer sygeplejerske/læge.

    • Væskende eller beskadiget hud: må ikke dækkes med plastre.

     

    Dertil skal man være opmærksom på tegn på overdosering. Specielt ved opstartsfasen. Tegn på overdosering kan være:

    • svimmelhed

    • kvalme

    • træthed/konfusion

    • øget faldtendens

    • sløvhed/forvirret

    Ved observation af et af disse tegn kontaktes SSA eller sygeplejerske. 


    🩹 Arbejdsgang ved medicinske plastre

    1. Forberedelse

    • Tjek ordination og tidspunkt.

    • Udfør håndhygiejne og find materialer frem.

    2. Fjern gammelt plaster

    • Brug handsker.

    • Fjern forsigtigt og fold klæbesider mod hinanden.

    • Bortskaf som medicinrest.

    3. Hudinspektion

    • Tjek for rødme, udslæt, irritation eller sår.

    • Mild rødme: ro + skift placering næste gang.

    • Kraftig reaktion eller sår: kontakt sygeplejerske/læge.

    4. Påsæt nyt plaster

    • Vælg et rent, tørt og hårfrit område.

    • Undgå irriteret eller beskadiget hud.

    • Tryk fast i 10–30 sekunder.

    • Skift placering hver gang for at undgå hudreaktioner.

    5. Dokumentation

    • Notér dato, tidspunkt og placering i Cura.

    • Skriv aldrig direkte på plasteret.


    ❌ Det må man ikke ved plastre

    1. Dække plastret med tætsluttende film (fx Tegaderm/englehud).

    2. Sætte nyt plaster uden at fjerne det gamle.

    3. Klippe plasteret i stykker.

    4. Placere på varm hud (varmepude, sol, feber) → øger optagelsen.

    5. Sætte plaster på irriteret, rød eller skadet hud.

    6. Genbruge plaster eller flytte det fra én borger til en anden (selvfølgelig).

    7. Skrive på selve plasteret med tusch eller kuglepen.

    Materiale til kurset

    VAR procedure - Administration af øjendråber:

    https://www.varportal.dk/portal/procedure/9739/20

     

    VAR procedure - Administration af øjensalve

    https://www.varportal.dk/portal/procedure/9781/20

     

    VAR Vidensstof - Administration af topikale lægemidler: Øjne

    https://www.varportal.dk/portal/content/9169/20 

     

    VAR procedure - Påføring af lægemiddel på hud

    https://www.varportal.dk/portal/procedure/9675/20

     

    VAR procedurer - Administration af medicinsk plaster

    https://www.varportal.dk/portal/procedure/10015/20

     

    VAR Vidensstof - Administration af topikale lægemidler: Hud

    https://www.varportal.dk/portal/content/9217/20

     

    Instrukserne ligger på kompasset (Lyngby-Taarbæk Kommunes interne intranet). For at følge linket direkte, skal du være på intranettet. Alternativt kan instrukserne findes gennem vedledningsguiden efter linket.

    SUNDHEDSFAGLIG INSTRUKS M1 D
    Medicinhåndtering - medicinadministration 

    https://intra.ltk.dk/media/kktjn43z/m1-d-medicinhaandtering-medicinadministration.pdf 

    Kan findes under Center for Sundhed og Omsorg → Instrukser → Sundhedsfaglige Instrukser →  Medicin