Medicin 1 - Kompetencekursus for SSH

At styrke deltagernes viden og sikkerhed i håndtering og administration af peroral medicin, laksantia og inhalationsmedicin.

På kurset får du svar på følgende læringsmål:

• Hvordan optages oral medicin?
• Hvilke fordele er der?
• Hvilke ulemper er der?
• Hvad skal man være opmærksom på?

• Hvilke faktorer spiller ind på vores afføring?
• Hvilke typer afføringsmidler findes der?
• Hvordan forebygger vi obstipation?
• Hvad skal vi holde øje med?

• Hvordan optages inhalationsmedicin?
• Hvordan ses forværring af Astma og KOL? 
• Hvordan gives inhalationsmedicin?

Varighed

Kurset varer 2½ time og er planlagt enten fra kl. 08.00 - 10.30 eller 12.30 - 15.00. Se det enkelte kursus i kursusportalen. Sørg for at komme i god tid, da vi starter til tiden. Det er ikke muligt at gå før tid. Der tilbydes kaffe, the, kakao og vand fra køkkenet overfor Simulationsrummet.

Adresse

Simulationsrummet ligger på Plejecenter Baunehøj. Indgang enten gennem hovedindgang på Bauneporten 26 eller bagindgang på Carlshøjvej 68, 2800 Kongens Lyngby. Der er skiltning til Simulationsrummet fra begge veje.

Tilmelding til kurset skal ske efter aftale med nærmeste leder. Det gøres gennem Plan2Learn.

🩺 Anatomi og fysiologi

Når man tager en tablet, føres den gennem spiserøret ned i mavesækken, hvor nedbrydningen begynder. Mavesyren og enzymerne opløser tabletten, så det aktive stof kan frigives. Herfra bevæger medicinen sig videre til tyndtarmen, hvor optagelsen i blodet sker.
Tyndtarmen har et stort overfladeareal og mange blodkar, som gør, at lægemidler hurtigt kan optages og transporteres videre ud i kroppen. Før medicinen når frem til organerne, passerer den leveren, hvor den delvist nedbrydes – det kaldes “førstepassagen”.

💊 Typer af oral medicin

Der findes mange måder at give medicin gennem munden på – og de virker ikke helt ens:

• Tablet og kapsel: Synkes hele og opløses i mavesækken.

• Brusetablet: Opløses i vand og optages hurtigere.

• Tygge- og smeltetablet: Opløses i munden og virker hurtigere – gode ved synkebesvær.

• Sublingual tablet: Lægges under tungen og optages direkte gennem slimhinden.

• Enterotablet: Har beskyttende overtræk, der først opløses i tarmen.

• Depot- og retardtablet: Frigiver medicinen langsomt over tid.

• Flydende medicin: Bruges ofte til børn og ældre – husk at ryste flasken, hvis der står “suspension”.

• Pulver og granulat: Opløses i vand eller tages med væske.

⚖️ Fordele, ulemper og opmærksomhedspunkter

Fordele
✅ Nem at give og opbevare
✅ Lang holdbarhed
✅ Mange typer – tilpasset behov

Ulemper
⚠️ Kræver synkeevne
⚠️ Langsommere virkning end f.eks. injektioner
⚠️ Nedbrydes delvist i leveren ved first-pass

Opmærksomhedspunkter
🔹 Gives medicinen til måltid eller fastende? 
🔹 Interval mellem doser
🔹 Må pillen deles/knuses? 

💼 Dosisdispensering

Ved dosisdispensering pakkes borgerens medicin maskinelt på apoteket i små poser – én pose for hvert tidspunkt.
Det giver overblik, sparer tid og mindsker risikoen for fejl (fejlrate: 0,0002 % mod 1,8–4 % ved manuel dosering).
Ulempen er, at ændringer i medicinen kan tage lidt længere tid at gennemføre.
For plejepersonalet betyder det, at fokus flyttes fra at dosere til at observere – er medicinen den rigtige, givet til tiden og med korrekt metode?

🕐 Særlige hensyn ved medicinindtagelse

Nogle lægemidler skal tages på bestemte måder for at virke rigtigt – eller for at undgå bivirkninger. Hvis særlige instruktioner gælder, skal de stå i borgerens handlingsanvisning, og medicinen bør være dispenseret separat, så der ikke opstår tvivl. Her er eksempler på lægemidler der skal tages inden et måltid:

• Alendronat – tages fastende og i oprejst stilling.

• Pantoprazol – tages 30–60 min før måltid.

• Eltroxin – tages på tom mave.

🩺 Anatomi og fysiologi

For at afføringen kan komme ud, skal tre ting fungere:

1. Væske i tarmen – nok væske gør afføringen blød og lettere at få ud.

2. Peristaltik – tarmens bølgende bevægelser, som flytter afføringen frem. Nedsat bevægelse kan skyldes sygdom, medicin eller inaktivitet.

3. Afføringens volumen og konsistens – kostfibre og tarmindhold stimulerer tarmvæggen og gør afføringen nemmere at udskille.

Der er også andre faktorer, som vi som plejepersonale kan påvirke indirekte:

• Siddeposition på toilettet – en oprejst stilling med evt. skammel til fødderne hjælper.

• Psykiske faktorer – stress, angst og depression kan påvirke tarmfunktionen.

• Sygdom og blodtilførsel – fx diabetes, Parkinsons og neurologiske lidelser.

• Medicin – opioid, jern og visse calcium-blokkere kan give forstoppelse.

💊 Typer af laksantia

1. Osmotiske midler (langsomt virkende)

Trækker vand ind i tarmen, så afføringen bliver blødere og lettere at få ud. Kræver nok væske.

• Eksempler:

  • Movicol (PEG) – binder vand i tarmen og øger volumen. Virkning efter: 12–24 timer

  • Laktulose – nedbrydes af tarmbakterier til syrer, der trækker vand ind. Virkning efter: 2–3 dage

  • Magnesia – magnesium-ioner trækker vand ind. Virkning efter: 6–8 timer

• God til: Kronisk forstoppelse

• OBS: Risiko for oppustethed og elektrolytforstyrrelser

2. Peristaltikfremmende (stimulerende, hurtigt virkende)

Sætter gang i tarmens bevægelser, men bør ikke bruges dagligt.

• Eksempler: Toilax, Dulcolax, Laxoberal

• God til: Akut forstoppelse

• OBS: Risiko for afhængighed og elektrolytforstyrrelser

3. Volumenforøgende midler

Øger mængden af afføring og stimulerer tarmen naturligt.

• Eksempler: HUSK, Vi-Siblin, Loppefrøskaller

• God til: Forebyggelse af forstoppelse hos borgere med normal peristaltik

• OBS: Kræver rigeligt væske

4. Blødgørende midler (anvendes sjældent)

Gør afføringen smidigere, fx ved smertefuld udskillelse.

• Eksempler: Paraffinolie

• God til: Midlertidig brug ved hård afføring, analfissurer eller efter operation

• OBS: Ikke til langtidsbrug

5. Lokalt virkende midler (rektale)

Hjælper, når afføringen sidder nede i endetarmen.

• Eksempler: Klyx, Microlax, glycerol-suppositorier

• God til: Hurtig virkning hos sengeliggende borgere eller når peroral medicin ikke kan tages

• OBS: Kan give irritation – ikke til langtidsbrug

⚖️ Arbejdsgang – hvad kan vi gøre?

Trin 1: Non-farmakologisk indsats

Før vi giver medicin, kan vi ofte forbedre afføringen med:

• Gode toiletvaner og faste rutiner

• Korrekt siddestilling (evt. skammel)

• Rigeligt væske (mindst 1,5 liter/dag)

• Fiberrig kost

• Motion, hvis muligt

Trin 2: Farmakologisk indsats

Hvis ovenstående ikke virker:

• Kontakt SSA eller sygeplejerske for at lægge en plan

• På plejecentre kan sygeplejersker bruge et flowchart til at starte behandling, men det gælder ikke i hjemmeplejen

🩺 Lungernes anatomi og fysiologi

Lungerne optager ilt fra luften og udskiller kuldioxid. Luften indåndes gennem næse eller mund, passerer luftrøret og fordeles til højre og venstre lunge via bronkierne, før den når de små alveoler – de små luftblærer, hvor ilt optages i blodet og kuldioxid udskilles. Når inhalationsmedicin anvendes kommer medicinen med ned i lungerne med vejrtrækningen, hvor den optages.

Kroppen regulerer normalt selv vejrtrækningens dybde og hastighed efter aktivitet. Men nogle borgere har lungesygdomme, som gør vejrtrækning vanskelig. De hyppigste er astma og KOL.

🌬 Astma

Astma er en kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene, hvor bronkierne er overfølsomme og let bliver irriterede. Udløsere kan være allergener, kulde, luftforurening, infektioner eller fysisk aktivitet. Astma opstår ofte pludseligt.

Hvad sker der ved et astmaanfald?

• Musklerne omkring bronkierne trækker sig sammen

• Slimhinder hæver

• Slimproduktion øges

Symptomer:

• Åndenød

• Hvæsende vejrtrækning

• Hoste

• Trykken i brystet

Ved korrekt behandling er astma anfaldet ofte kortvarigt. Med medicin kan sygdommen holdes under kontrol. 

🌬 KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

KOL skyldes ofte rygning eller langvarig eksponering for skadelige partikler og medfører gradvis nedbrydning af lungevæv og kronisk inflammation. KOL anfald opstår gennem gradvis forværring.

Hvad sker der?

• Forsnævrede bronkier (som ved astmaanfald)

• Ødelagte alveoler → dårligere iltoptagelse og retention af kuldioxid

Symptomer på forværring:

• Anstrengt vejrtrækning

• Øget hoste og slim

• Træthed

Anfald kan hjælpes med medicin og hjælp til at få vejrtrækningen tilbage under kontrol. KOL kan ikke helbredes, men behandling, rygestop og fysisk træning kan bremse sygdomsudviklingen og forbedre livskvaliteten.

💊 Behandlingsmuligheder

Astma og KOL medicin består primært af enten anti-inflammatoriske præparater, hvor steroider dæmper betændelsestilstanden, eller af bronkodilatatorer, som afslapper luftvejens muskler, og derved mindre modstand; eller en kombination af begge. Eksempler på præparater kunne være:

Anti-inflammatoriske præparater:

• Glukokortikoider (fx Spirocort®, Pulmicort, Flixotide®) – dæmper inflammation i luftvejene

Bronkodilatatorer:

• Beta2-agonister (fx Ventoline®, Bricanyl®) – udvider luftvejene

• Korttidsvirkende → ved behov

• Langtidsvirkende → sammen med anti-inflammatoriske præparater

Kombinationspræparater:

• Fx Symbicort®, Seretide®

💨 Medicinadministration

For at behandlingen virker, skal borgeren kunne bruge inhalator korrekt. Undersøgelser har vist at flere end 50 % af borgerne ikke tager medicinen korrekt. Der er mange forskellige inhalatorer, og det er derfor vigtigt at sikre sig at man kender til den specifikke inhalator. Der findes instruktionsfilm på pro.medicin.dk, som viser alle de forskellige typer inhalatorer. Se oversigten på følgende link og klik ind på den relevante:

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315301 

Vigtigt: Hvis du er i tvivl, se instruktionsvideo eller kontakt SSA/sygeplejerske.

⚖️ Effekt og bivirkninger

Korrekt brug:

• Medicinen når dybt ned i lungerne

• Reducerer åndenød og hoste

• Forebygger forværring og akut behandling

Forkert teknik:

• Utilstrækkelig behandling

• Øget risiko for bivirkninger

Mulige bivirkninger:

• Mundsvamp → skyl munden og vask ansigt ved brug af steroidinhalator

• Tørhed i munden

• Hæshed eller irritation i halsen

• Øget puls, rysten, hovedpine (især ved visse bronkodilatatorer som Berodual)

VAR procedure - Administration of orale lægemidler:

https://www.varportal.dk/portal/procedure/9739/20

VAR Vidensstof - Håndtering af lægemidler:

https://www.varportal.dk/portal/content/8802/20 

VAR procedure - Obstipation - forebyggelse og behandling:

https://www.varportal.dk/portal/procedure/81597/20 

VAR Vidensstof -  Obstipation:

https://www.varportal.dk/portal/content/9020/20 

VAR procedure - Administration of inhalationsspray:

https://www.varportal.dk/portal/content/9048/20 

VAR Vidensstof: Administration af lægemidler via inhalation:

 https://www.varportal.dk/portal/content/9240/20 

Pro.medicin.dk om korrekt administration af inhalationstype:

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315301 

Instrukserne ligger på kompasset (Lyngby-Taarbæk Kommunes interne intranet). For at følge linket direkte, skal du være på intranettet. Alternativt kan instrukserne findes gennem vedledningsguiden efter linket.

SUNDHEDSFAGLIG INSTRUKS Nr. M1 D
Medicinhåndtering - Medicinadministration
https://intra.ltk.dk/media/kktjn43z/m1-d-medicinhaandtering-medicinadministration.pdf

Kan findes under Center for Sundhed og Omsorg → Instrukser → Sundhedsfaglige Instrukser → Medicin

Her findes også andre relevante instrukser omhandlende medicin. F.eks. rammedelegation af laksantia.