Katetre - Kompetencekursus for SSA

At uddanne kursisterne i den nødvendige viden og opøve kompetence til anlæggelse / skift af kateter / SIK på kvinder, samt blæreskanning. Dette efter gældende retningslinjer med henblik på at øge patientsikkerheden hos den enkelte borger.

På kurset får du svar på følgende læringsmål:

Grundlæggende om urinvejene og UVI

•  Hvordan fungerer urinvejene?
•  Hvad kan hindre blærens tømning?
•  Hvordan hænger det sammen med UVI?

Indikation for SIK / kateter

•  Hvornår anvendes SIK/kateter?
•  Hvordan påvirker kateter risikoen for UVI?

Procedure

•  Hvordan udføres kateterisation og SIK korrekt?
•  Hvornår skal du reagere på kateterproblemer?
•  Hvornår anvendes en blæreskanner?

Observationer og opfølgning

•  Hvad skal du observere?
•  Hvad skal dokumenteres?
•  Hvad gør du ved afvigelser?

Varighed

Kurset varer 2½ time og er planlagt enten fra kl. 08.00 - 10.30 eller 12.30 - 15.00. Se det enkelte kursus i Plan3Learn. Sørg for at komme i god tid, da vi starter til tiden. Det er ikke muligt at gå før tid. Der tilbydes kaffe, the, kakao og vand fra køkkenet overfor Simulationsrummet.

Adresse

Simulationsrummet ligger på Plejecenter Baunehøj. Indgang enten gennem hovedindgang på Bauneporten 26 eller bagindgang på Carlshøjvej 68, 2800 Kongens Lyngby. Der er skiltning til Simulationsrummet fra begge veje.

Tilmelding til kurset skal ske efter aftale med nærmeste leder/planlægger. Det gøres gennem Plan2Learn.

🚽 Urinvejene – kort fortalt

Urinvejene har til opgave at rense kroppen for affaldsstoffer samt regulere væske- og saltbalancen. Samtidig sørger urinvejene for at opbevare og udskille urin.

Urinvejene opdeles i:

• de øvre urinveje: nyrer, nyrebækken og urinledere
• de nedre urinveje: blære og urinrør

Hos raske personer er urinvejene næsten sterile. Kroppen har flere naturlige forsvarsmekanismer, som hjælper med at beskytte mod infektioner.

🩸 Nyrernes funktion

Nyrerne fungerer som kroppens renseanlæg. Hvert døgn passerer cirka 1.800 liter blod gennem nyrerne.

Nyrerne:

• fjerner affaldsstoffer
• regulerer væske- og saltbalance
• regulerer blodtryk
• hjælper med syre-base-balancen
• aktiverer D-vitamin
• producerer hormonet EPO, som hjælper med dannelse af røde blodlegemer

Hvis nyrerne fungerer dårligt, kan affaldsstoffer ophobes i kroppen.

💧 Hvordan dannes urin?

Urinen dannes i nyrernes små enheder, som kaldes nefroner.

Dannelsen af urin sker i tre trin:

1. Filtration – små stoffer og væske filtreres ud af blodet
2. Reabsorption – kroppen optager igen vand og vigtige salte
3. Sekretion – affaldsstoffer transporteres over i urinen

Der dannes cirka 180 liter præurin i døgnet, men kun 1–2 liter bliver til færdig urin.

🔄 Urinlederne

Urinlederne transporterer urinen fra nyrerne til blæren.

De er:

• ca. 25–30 cm lange
• ca. 3–4 mm brede
• meget fleksible

Små rytmiske sammentrækninger (peristaltik) hjælper urinen frem mod blæren. Det tager cirka 1 minut for urinen at komme fra nyre til blære.

Urinlederne er konstrueret som en ventil, så urin normalt kun kan løbe én vej. Dette hjælper med at beskytte nyrerne mod infektion.

🫙 Urinblæren

Blæren fungerer som reservoir for urin.

Blæren:

• kan normalt rumme 400–600 ml urin
• giver ofte vandladningstrang ved omkring 300 ml
• tømmes ved hjælp af blærens muskulatur (detrusormusklen)

Når blæren fyldes, sender strækreceptorer signal til hjernen om, at det er tid til vandladning.

🧠 Vandladningsrefleksen

Vandladning styres af et samspil mellem:

• blæren
• nerverne
• rygmarven
• hjernen

Hos raske personer vurderer hjernen, om det er passende at lade vandet. Derfor kan vi normalt udsætte vandladning i en periode.

Sygdomme i nervesystemet kan påvirke denne funktion.

⚠️ Residualurin og urinretention

Residualurin er den urin, som bliver tilbage i blæren efter vandladning.

Urinretention betyder, at blæren ikke tømmes tilstrækkeligt.

Dette kan føre til:

• bakterievækst
• urinvejsinfektion
• overløbsinkontinens
• påvirkning af nyrerne

🚧 Hvad kan hindre blærens tømning?

Problemer med blæretømning kan ofte deles op i tre hovedgrupper:

Mekanisk forhindring

Noget blokerer urinens vej ud af blæren.
Eksempler:

• forstørret prostata
• nedsunken blære eller livmoder
• obstipation

Nedsat signal

Blæren registrerer ikke fyldning korrekt.
Borgeren mærker derfor ikke normal vandladningstrang.

Forkert tolkning i hjernen

Hjernen har svært ved at forstå eller reagere korrekt på signalerne fra blæren.

🛏️ Lejringens betydning

Kroppens stilling har betydning for blæretømningen.

Ved længerevarende sengeleje kan det være sværere at:

• tømme blæren helt
• mærke vandladningstrang
• komme på toilettet

Ved kateterbehandling skal urinposen altid placeres under blæreniveau for at undgå tilbageløb af urin.

🧠 Neurogen blære

Neurogen blære betyder, at blærefunktionen påvirkes af sygdom eller skade i nervesystemet.

Det ses blandt andet ved:

• apopleksi
• Parkinsons sygdom
• multipel sklerose
• demens
• rygmarvsskader

Borgeren kan opleve:

• inkontinens
• stærk vandladningstrang
• hyppige små vandladninger
• urinretention

👵 Aldringens betydning

Med alderen sker der naturlige forandringer i urinvejene.

Ældre kan opleve:

• svagere blæremuskulatur
• øget residualurin
• hyppigere vandladning
• natlig vandladning
• inkontinens

Hos kvinder bliver slimhinderne ofte mere tørre efter overgangsalderen, hvilket øger risikoen for urinvejsinfektion.

💦 Urininkontinens

Urininkontinens betyder ufrivillig afgang af urin.

De mest almindelige former er:

• Stressinkontinens – urinlækage ved hoste, nys eller fysisk aktivitet
• Tranginkontinens – pludselig stærk vandladningstrang
• Overløbsinkontinens – blæren bliver overfyldt
• Funktionel inkontinens – borgeren når ikke toilettet

🦠 Urinvejsinfektion (UVI)

UVI opstår, når bakterier trænger ind i urinvejene og formerer sig.

Risikoen øges blandt andet ved:

• residualurin
• urinretention
• inkontinens
• høj alder
• immobilitet
• kateterbehandling

Jo længere tid et kateter er anlagt, desto større bliver risikoen for infektion.

🚑 Aflastning af urinvejene

Når blæren ikke kan tømmes tilfredsstillende, kan det være nødvendigt at aflaste urinvejene.

Formålet er blandt andet at:

• sikre blæretømning
• forebygge urinretention
• mindske risiko for UVI
• beskytte nyrerne
• observere urinproduktion

🔹 SIK – Steril Intermitterende Kateterisation

Ved SIK føres et kateter midlertidigt op i blæren og fjernes igen efter tømning.

Fordele ved SIK:

• lavere risiko for UVI
• bedre bevarelse af blærefunktion
• større frihed og mobilitet
• ingen permanent urinpose

SIK anvendes ofte ved:

• neurogen blære
• stor residualurin
• kronisk urinretention

🔸 Permanent kateter (KAD)

Et permanent kateter bliver liggende i blæren og forbindes til urinpose eller ventil.

KAD anvendes blandt andet ved:

• akut urinretention
• behov for kontinuerlig drænage
• svær immobilitet
• terminal pleje
• behov for præcis måling af urinproduktion

👀 Observationer ved kateterbehandling

Ved kateterbehandling er observationer vigtige.

Der observeres blandt andet:

• urinmængde
• farve og klarhed
• lugt
• smerter
• feber
• manglende afløb
• sivning ved kateter
• tegn på infektion

Kateterbehandling skal altid vurderes løbende og kun anvendes, når det er nødvendigt.

Der er mange forskellige elevante procedurer og vidensstof på VAR. Herunder er der nogle udvalgte relevante, men bemærk at der findes tilsvarende og supplerende elementer. 

Urethralt urinvejskateter: Anlæggelse - kvinde:

https://www.varportal.dk/portal/procedure/10046/21 

Engangs urinvejskateter: steril intermitterende kateterisation (SIK) - kvinde 

https://www.varportal.dk/portal/procedure/9975 

Vidensstof om hygiejniske principper (RIK og SIK):

https://www.varportal.dk/portal/content/9253/21 

Vidensstof om Intermitterende kateterisation:

https://www.varportal.dk/portal/navigation/knowledge/8984 

Vidensstof om observationer af urin:

https://www.varportal.dk/portal/content/9437/21

Der er ikke nogen specifikke instrukser fra Lyngby-Taarbæk Kommune angående katetre. Der henvises til VAR portalens procedurebeskrivelser og vidensstof.